Fyrtårne i velfærdssamfundet – om at skabe succeser i en udfordret tid
I snart 15 år har kommunernes økonomi, af finanspolitiske hensyn, været sat under pres ved at skiftende regeringer i de årlige økonomiaftaler med Kommunernes Landsforening har fastlagt meget stramme servicerammer, som er det beløb som kommunerne får lov til at bruge på den løbende drift).
Af samme årsag har mange af velfærdssamfundets institutioner oplevet at blive udsat for løbende budgetstramninger. På fx skoleområdet har man derudover skullet gennemføre en skolereform med mange nye tiltag, ligesom man i stor udstrækning har forsøgt at inkludere udfordrede børn i normalklasserne.
Oven i det er næsten alle velfærdssamfundets kerneområder udfordret kraftigt i forhold til at rekruttere faguddannet personale.
Udfordringer der godt kan give et indtryk af, at det må være nærmest umuligt at skabe kvalitet og effektivitet i den offentlige velfærdsproduktion.
Samtidig ser man som borger, hvordan der flere steder i det offentlige er eksempler på en styrings- og ledelseskultur, hvor problemer med at performe og levere er blevet fortiet eller undertrykt. Der var inspektionsskibene ved Grønland som sejlede i 15 år uden, at kanonerne kunne skyde. Der var tarmkraftbehandlingen i Region Midt, hvor rapporteringer af ventetider måske var formelt korrekte, men i hvert tilfælde reelt skjulte, hvor skidt det stod til. Eller som professor Jørgen Grønnegård Christensen konstaterer i hans analyse af mere end 10 års skandale med at opbygge en ny skatteorganisation (fra bogen “Overmod og afmagt”, 2018), så synes der at være en udpræget tilbøjelighed med at nedtone implementeringsproblemerne når de først er erkendt.
Selvom velfærdsområderne er presset og vi indimellem ser dårlige sager, så møder rigtig mange af os heldigvis også velfærdsmedarbejdere, som hver dag møder og leverer et godt stykke arbejde. Indimellem ser man oven i købet fyrtårne, som skaber helt ekstraordinære resultater.
Det skaber nysgerrighed, så derfor har vi på to temaaftener inviteret en leder, til at fortælle om, hvordan de trods tilsyneladende hårde odds, er lykkedes med at skabe noget ekstraordinært.
Alt kan selvfølgelig ikke løses gennem god og stærk ledelse, men gennem de to foredrag vil vi gerne prøve at lære noget om, hvordan fokus og dialog fra politikerne ned gennem systemet og fra institutionslederne og op gennem systemet har betydning for faglighed og kvalitet i velfærdsstatens kerneydelser.
Hver temaaften indledes med et oplæg af den aktuelle leder. Lederen vil fortælle, hvordan det er lykkedes hende eller ham at skabe en velfærdsinstitution med høj kvalitet. Hvordan institutionens ressourcemæssige ramme har været og hvordan det er lykkedes at få ressource og kvalitet til at hænge sammen. Hvordan faglighed af høj kvalitet kan blive et fælles fokus og skabe fælles retning for ledere og medarbejdere. Lederen vil desuden give sit bud på, hvad det er, at kommunalpolitikerne, institutionsbestyrelser og kommunens topledere skal interessere sig for, spørge ind til og understøtte, hvis man vil lære af fyrtårnene.
I forlængelse af lederens oplæg vil en officiel opponent udfordre og gå i dialog med oplægsholderen.
På den sidste del af aftenen vil tilhørerne desuden få mulighed for at gå i dialog med oplægsholderen, ligesom der vil være mulighed for almindelig debat på tværs.
Selvstyrende tværfaglige teams er centrale i den nye ældrelov, men hvordan sikres, at det ikke ender som et modelune uden at gavne borgerne?
Afholdes den 1. september 2025.
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE), har i 2024 evalueret 25 puljeforsøg med faste, tværfaglige og selvstyrende teams, som blev sat i gang i 2022. Evalueringen viser, at der er stort potentiale i teams, men også, at det ikke er gjort med en organisationsændring og en trylleformular.
Et sted, hvor det i flg. VIVE er lykkedes godt med teams er i Tårnby Kommune, hvor Tina Warming som distriktsleder har stået for projektet. Tina der nu er leder i Rødovre Kommune vil fortælle om hendes erfaringer med etablering af tværfaglige teams. Om hvordan det løbende kan lykkes SOSU’er, sygeplejersker og visitationen at skabe et fælles billede af borgernes behov, resurser og udfordringer. Hvordan det kan lykkes at nedbringe antal forskellige medarbejdere som borgeren får besøg af, at nedbringe medarbejdernes sygefravær, brugen af vikarer og at øge medarbejdertilfredsheden betragteligt.
Tina vil herudover komme med sine overvejelser om, hvad de nye rammer og den nye organisering betyder i en tid med et voksende antal ældre og stram økonomi. Desuden vil hun komme med sit bud på, hvad det kræver for, at kommunalpolitikere, borgere, pårørende og ældreorganisationer fremover kan få en brugbar samtale om kvalitet og plejeniveau.
Tingbjerg skole – Mønsterskole i tidligere ”ghettoområde” ved Marco Damgård
Afholdes den 8. september 2025.
Tingbjerg skole er placeret midt i det tidligere ”ghettoområde” Tingbjerg. Marco Damgård har været leder af skolen siden 2017. I den periode er skolen blevet det naturlige valg i området, med et elevtal som i kraft af tilvalg er vokset med 50%. Samtidig er det nu 97% af 9. klasses elever, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det er klart over landsgennemsnit på 86% og langt over de 63% som skolen tidligere lå på.
Sammen med Marco Damgård vil vi forsøge at blive klogere på, hvordan man kan skabe en udvikling med stærkt fokus på skolens kerneopgaver. Da Marco Damgård i starten af 2025, har skiftet fra skolelederrollen på Tingbjerg Skole til at være borgmester i Herlev Kommune har vi bedt ham om at give både skolelederens og borgmesterens syn på, og på, hvad kommunalpolitikere, skolebestyrelser og forældre kan lære. Hvad de skal spørge ind til, hvor skal de sætte deres fokus, og hvad kan de understøtte med for at fremme velfærdsinstitutioners faglige præstation.
Vi anbefaler at du tilmelder dig et samlet forløb bestående af to Fyrtårnsaftener og en Temalørdag
Vi ses i efteråret 2025