
Foredrag v/ Drude Aviaja Becky Larsen
USA var under anden verdenskrig medvirkende til at grønlænderne fik modet til at stå på egne ben, da Danmarks tilstedeværelse i denne periode var på lavt blus. Mange har positive erindringer fra denne tid – og det at den grønlandske hilsen aluu og baaj er et levn fra denne periode, fortæller os noget om amerikanernes popularitet. Vi vil lære mere om hvordan diplomaten Kauffmann var med til at give amerikanerne lov til at lave militærbaser med en uopsigelig kontrakt. Den nuværende spændte situation mellem Grønland og USA.
I anden del af foredraget vil jeg fortælle om egne oplevelser gennem forløbet med Grønland og U.S.A.
En emotionel rutschebanetur fra håbløshed til en hjertestyrkende oplevelse af et historisk stærkt sammenhold mellem Grønland og Danmark.
Den 17. januar holdt jeg tale for 3000 århusianere, som jeg fik til at synge med på en gammel grønlandsk trommesang, der handler om i al diskretion at smide en uønsket gæst ud. Mit fokus har været at vise den grønlandske kulturarv frem, da den ellers forsvinder på sociale medier.
Jeg har med glæde delt mine tanker og refleksioner, når jeg er blevet inviteret af forskellige medier og har deltaget i et par interviews i P1 og Tv2 Østjylland.
Her har det været mit fokus at udbrede forståelsen for grønlandsk kultur, men med et positivt fokus, der skal vække nysgerrighed og ikke splittelse.
Dato: Søndag den 29. november kl 10.00 til 14.30
Sted: VUC i Roskilde
Pris: 320 kr.
