Nyt lys på to danske naturdigtere
v/ Aksel Haaning, forfatter og lektor em
2 gange – 12.09 og 26.09
Alle gange kl 16.00
Sted: VUC Roskilde, Læderstræde 2, lokale 23
Pris: 280 kr
Magiske, esoteriske og spirituelle traditioner, også under ét kaldet Naturmystik, er ved at blive en relevant del af den moderne forskning. Aksel Haaning åbner i disse år døre til oversete rum i den europæiske filosofi- og idéhistorie. Gennem to forelæsninger skal vi især rette fokus mod en linje i dansk litteratur og filosofi fra de tidlige danske romantikere frem mod det moderne gennembrud.
Torsdag den 12. september: Henrik Pontoppidan (1857-1943) – et overset natursyn i forfatterskabet. Vi ser på det samlede billede med fokus på romanerne Lykke-Per (1905) og De dødes Rige (1912-1916).
Torsdag den 26. september: Thøger Larsen (1875-1928) er mere end sommernattens digter. Forfatterskabet har fokus på natur og ånd kombineret på ny og overraskende måde med det religiøse.