Toulouse-Lautrec,
Kabareternes portrætmaler


v/ kunsthistoriker Rasmus Olsen
 
Henri de Toulouse-Lautrec var født adelig. Som en af de få kunstnere i det moderne gennembrud, havde han penge nok. Men han var også krøblingen med misdannede ben. Han var en outsider, alkoholiker og en fast gæst i Paris kabareter og bordeller. Han portrætterede bagsiden af La Belle Èpoque – de prostituerede, udskuddene og kunstnerne. Tiden var ”belle” (smuk) for nogen, men ikke alle, det lader Toulouse-Lautrecs værk os ikke glemme. Hans berømte scener fra kabareterne i hans særlige streg glimter på overfladen, men de rummer ofte tragiske dybder.
Han levede, som han malede, og døde da også kun 36 år gammel.
Kurset vil, ud over at tegne et portræt af kunstneren og mennesket Toulouse-Lautrec, også tegne et overordnet billede af Paris, som den kulturelle og politiske smeltedigel byen var.
 
Datoer: mandage 24.03, 31.03, 07.04, 14.04 kl 16.00
Sted: VUC, Læderstræde 4, lokale 20
Pris: 560 kr