Tysk kunst og Kultur 1905 – 1939. Fra ekspressionisme over krig, Weimarrepublik til ragnarok
v/Rasmus Olsen, kunsthistoriker
Tyskland som vi kender det i dag blev dannet i 1870, og i perioden efter 1905 fandt Tyskland sin kunstneriske identitet med den første tyske kunstretning: ekspressionismen. 1. verdenskrig satte en midlertidig stopper for de kunstneriske eksperimenter, men der blev stadig skabt (til tider rædselsvækkende) kunst under krigen.
I 20’erne og indtil 1933 var Tyskland en heksekedel af nye kunstneriske tiltag indenfor alle kunstretninger.
Modernismen var kommet for at blive, men det var urolige tider, og mange følte sig kulturelt ladt tilbage af udviklingen.
Kurset vil tegne et billede af perioden indenfor især billedkunsten, men også Bauhaus-skolen og den ekspressionistiske film vil blive behandlet. Kurset slutter med en gennemgang af enden på modernismen i Tyskland: den nazistiske kunst og kultur.
6 gange : 16.04, 23.04, 30.04, 07.05, 14.05 og 21.05 2024.
Alle gange kl 16.00-17.45.
Sted: VUC Roskilde, Læderstræde 4, lokale 21.
Pris: 720