En foredragsrække i samarbejde med Grønt Omstillingsforbund

Den grønne trepart – fagligt grundlag og praktisk omstilling

Over hele landet er arbejdet med implementering af den grønne trepart i fuld gang. Aftalen lægger op til omfattende ændringer af det danske landskab og skal sikre en reduktion af landbrugets klimagasudledninger og kvælstofudledninger, samt øge mængden af beskyttet natur.                      
Men hvad er egentlig de faglige argumenter bag trepartsaftalen? Og hvordan balancerer man hensynet til klima, natur og vandmiljø med hensynet til landbrugets og landbrugernes fremtid?
I denne foredragsrække går vi i dybden med trepartens faglige grundlag, virkemidler og konsekvenser – både for miljøet og for landbruget. Vi ser på de dilemmaer, der opstår, når forskellige hensyn skal vægtes mod hinanden, og hvordan vi kan finde løsninger, der både er effektive og realistiske.

Foredragsrækkens fire foredrag dækker således de tre nøgleformål i treparten, samt det grundlæggende spørgsmål om vores natursyn og naturforståelse:

  • 1. foredrag: Reduktion af drivhusgasser gennem CO2-afgifter, udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og skovrejsning. Læs mere
  • 2. foredrag: Reduktion af kvælstofudledninger til vores truede fjorde og vandmiljø gennem vådområder og målrettet arealplanlægning. Læs mere
  • 3. foredrag: Genopretning af biodiversitet gennem ekstensivering, naturgenopretning og nye naturområder. Læs mere
  • 4. foredrag: Samklang med naturen? Læs mere

Foredragsrækken arrangeres af Roskilde Folkeuniversitet i samarbejde med Grønt Omstillingsforbund som del af projektet Nye landskaber, Nyt natursyn, Nye samspil.

Oplev hele vores forårsprogram

Foredrag for alle

Vælg det foredrag der passer til dig.